Corona og pressede familier

2020-01-24

Jeg sidder ved køkkenbordet i mit krøllede nattøj mellem resterne af ungernes morgenmad og min arbejdscomputer, hvor jeg lige skal nå en hurtig gennemgang af dagens mails inden vores yngste starter dagens online undervisning...

"Mooooar hvordan staver jeg til Langstrømpe?"

"To minutter skat jeg skal lige"... mumler jeg åndsfraværende mens jeg prøver at koncentrere mig.

"Moooar nettet er gået ned!" lyder det inde fra den stores værelse. I det samme ringer postbuddet på døren. "Moooaaar" kalder den yngste igen

Liiige et øjeblik! Råber jeg og mærker irritationen stige. Kan de for pokker ikke bare lige give mig 5 minutters arbejdsro... Irritationen bliver afløst af dårlig samvittighed...

Mange forældre oplevede som ved et trylleslag at få både skolelærer, pædagog og ufrivillig IT vejleder føjet til deres CV, da Danmark igen lukkede ned og vores børn og unge atter blev hjemsendt.

Vi har som forældre skulle sætte os ind i brugen af Zoom, Teams, Meebook og diverse læringsportaler.

Vi har skulle få hjemmearbejde, hjemmeskole, koordinering af hjælp fra familie og pasning af de mindste til at skulle gå op i en højere enhed. Kombineret af en ofte dårlig samvittighed over ikke helt at føle, at vi slår til hverken som forældre eller medarbejder.

Så der er mildest talt skruet op for ambitionerne og det trækker store veksler på særligt forældre at få hverdagen til at gå op i en højere enhed.

Derfor er mit råd; drop den dårlige samvittighed og accepter at vi lige nu er i en situation, hvor vi som forældre må skabe de bedst mulige rammer, med det vi har til rådighed, for både for os selv og vores børn.

Noget af det jeg hører fylder særligt i familierne lige nu er

  • den dårlige samvittighed over at mange børn har mere skærmtid end de plejer.
  • Den dårlige samvittighed over at vi sætter vores yngste på stand by mens vi liiige håber på at kunne nå at færdiggøre en opgave
  • Skænderier med særligt vores ældre børn, der har sværere ved at motivere sig til deres online undervisning og som gradvis savner deres venner mere og mere....

Men kan vi stille op som forældre?

I første omgang må vi acceptere at vi er helt almindelige mennesker, der kommer til at lave fejl men at det aldrig er for sent at rette op, hvis vi har trådt ved siden af.

Børn har ikke brug for perfekte forældre, men forældre der tør sige hvis de har begået en fejl.

Så næste gang du får snerret eller svaret med en kort lunte så sig:

"jeg er ked af jeg lød irriteret. Jeg har brug for 10 min for at gøre mit arbejde færdigt og så vil jeg gerne hjælpe dig"

Særligt mindre børns verbale sprog er ikke lige så udviklet som voksnes, derfor beror de sig i langt højere grad på det nonverbale sprog. De mærker derved også nemmere afvisningen i vores toneleje og kropssprog.

Dernæst skal vi have forståelse for hinanden.

Hav forståelse for din teenager, der synes det er svært at holde gejsten oppe med online undervisning. Online undervisning bliver let ensidig og kræver at de i langt højere grad er selvkørende og har en høj grad af selvdisciplin. Tal evt. med dit barns lærer om, hvad de forventer og vigtigst af alt forklar hvordan du oplever dit barn derhjemme. Er opgaverne passende? For svære eller måske for få?

Sidst men ikke mindst så er dette er en tid hvor intet er som det plejer, altså kan vi godt gradbøje reglerne lidt.

Jeg har mødt mange familier, der med skyld i stemmen fortæller at børnene har mere skærmtid end de plejer. Men vi skal huske på, at det digitale liv lige nu, er særlig vigtigt især for de større børn og er deres adgangsbillet til et socialt liv med vennerne.

Så vær i stedet nysgerrig på dit barns digitale liv. Se det som en mulighed for at tage del i noget, der åbenlyst betyder meget for dit barn. Spørg om du må prøve at kigge eller spille med. Jeg lover at du får stjerner i "den seje forældre bog" også hvis du ligesom jeg er enormt dårlig til det.

Da mange børns sociale liv nu primært er online er det godt at hjælpe dit barn til at få skabt online kontakt. Spørg om de har talt med deres venner og tilbyd at hjælpe dem med at få kontakten. Men vær også klar til at rådgive og støtte lidt på sidelinjen. Der går nemt en masse kropssprog tabt over skærmen så tal om god digital adfærd... smileys og likes eller mangel på samme kan let misforstås.

Men at gradbøje reglerne betyder ikke, at vi skal lade vores børn forskanse sig inde på deres værelse, uden at få frisk luft, rørt sig eller lade dem vende op og ned på nat og dag.

Vi skal som forældre hjælpe med at få skabt en struktur i en hverdag, hvor der lige nu er få faste holdepunkter.

Derfor bliver det så vigtigt, at vi også får passet på os selv som forældre og får defineret, hvornår vi arbejder og hvornår vi har fri. Ulempen for de, der arbejder hjemme er netop at fritid og arbejde nemt flyder sammen. Så det føles som om man aldrig helt har fri. Så få sat nogle rammer for hvornår arbejdscomputeren skal lukkes ned og der skal stå familietid på skemaet eller måske lidt tid til dig selv ... og sænk dine forventninger. Vi kan ikke præstere det samme som før Danmark blev lukket ned. 

Men vi har som forældre ansvaret for at skabe de bedst mulige rammer for både vores børn og os selv så længe det står på.