Sensitive børn, syninger og deres tæer!

2021-02-13

" De driiiiiiiiller!!!!!!!!!!!!!!"    SHIT!  når jeg lige at tænke. Hjertet banker lidt hurtigere for jeg ved, hvad der venter ... så er vi i gang ... igen! 

Jeg har nogle gange tænkt på, om jeg har gjort et eller andet kosmisk forkert og derfor skal straffes med børn der er super sensitive med tøj særligt syninger og strømper!

Men af alt tøj er strømper den korteste vej til helvede!

Jeg har endevendt diverse hjemmesider for strømper uden syninger, ekstra bløde strømpe, ekstra store strømper, ekstra slatne strømper ... kan man overhovedet søge på det?, strømper med dyr og strømper med sjove farver … måske de kunne lokke? 

Jeg har endda opfundet en strømpemaskine! (Læs en tilpas tyk vinflaske som strømperne kunne blive trukket ud over, så de var bare lidt udvidede). 

Mit handlemønster, altså det spor som jeg havde fået trukket efter gang på gang at have stået i situationen, var så dybt, at min krop vidste, hvad der skulle ske inden dagens strømpe-cuba-krise overhovedet var brudt ud. 

Mit hjerte bankede, min mave snørede sig sammen. Jeg prøvede alt for at gøre det bedre! men morgenerne endte 9 ud af 10 gange med en ulykkelig pige ... og muligvis endnu mere ulykkelig mor. 

Det udspillede sig ca sådan her:

Jeg udvidede strømperne efter bedste formåen men 10 sekunder senere var de pillet af. 

"Aj kom nu på med strømperne og så skynder vi os ud at spise morgenmad og tænke på noget andet..." 

På de "gode dage" lykkedes det på de andre, som der helt klart var flest af var krisen laaaangt fra slut. 


Jeg prøvede med alt, hvad jeg havde i mig at fake den. 

Kender I billedet med anden der ser helt stille ud på overfladen, men under den kæmper benene for at holde den oven vande? Det var mig! Med ben i turbo fart! Havde jeg været en and var jeg nået adskillige gange rundt om Damhussøen!

Men til sidst kunne jeg ikke holde facaden og kom til at råbe og skælde ud:

"Aj for helvede nu stopper du altså, ellers så kommer vi for sent i børnehave!"

Turen på cykel eller bil var ofte fyldt med små tårer og min enorme dårlige samvittighed og skam over at jeg ikke kunne bevare roen og rumme min datter. Det blev altid til en del oprydningsarbejde... 

"Undskyld skat jeg ved godt de driller men kan vi ikke prøve at aftale næste gang … " 

Jeg nåede faktisk et punkt, hvor jeg kunne have ondt i maven over, at vi nu skulle igennem det igen om kort tid.  

Jeg prøvede virkelig at forstå og prøve at løse problemet både for min stakkels datters skyld men også for min. Det er så ufedt at starte dagen sådan og hele vejen på arbejde slog jeg mig selv oven i hovedet med hvorfor jeg ikke kunne finde ud af at rumme hende og hendes frustration...

Jeg havde i den grad brug for at lægge mine spor om at lære at handle anderledes. 

Mit budskab er: 

Du er ikke alene, hvis du også oplever at du til sidst ikke kan rumme mere og hverken du eller jeg er en dårlig forældre... og det er sååååååå dejligt når det lykkes at lægge sporene om og handle anderledes. 

Jeg har lært det! Og jeg vil gerne lære dig det, så du ikke begår samme fejl som jeg gjorde.  Vil du vide mere? Så læs med her