OM MIG

DORTE LIECHTI FREDERIKSEN

Uddannelser

  • Professionsbachelor i pædagogik 
  • Uddannet Børnerådgiver og ungerådgiver v. Børnetelefonen
  • Sorgrådgiver v. Ilumia instituttet
  • Relations og livskompetence v. BlackBird Institute
  • Familierådgiver v. BlackBird Institute

Faglig erfaring

  • Familierådgiver
  • Sorgrådgiver 
  • Rådgivning af børn og unge på Børnetelefonen
  • Børnehaveklasseleder
  • Skolepædagog
  • Foredragsholder
  • Facilitator på skilsmissegrupper
  • Sorgsamtaler med børn
  • Sorgrådgiver v. Glostrup skole 
  • Faglig sparring til lærere samt pædagoger omkring børn i sorg, sorghandleplan m.m.

Jeg har gennem de seneste 16 år arbejdet med børn, unge og familier.  

Jeg har en grundlæggende overbevisning om, at vi som forældre gør det bedste vi kan, med det vi har med os i bagagen - de spor vi er præget af. Men hverdagen med børn, arbejde, familie sammenkomster, fritidsinteresser, klassearrangementer, sommerfester i børnehaven, forældremøder etc. kan gøre det svært at få enderne til at mødes. Derfor bliver det så vigtigt for os at prioritere samværet, når vi er sammen. Men hvad hvis samværet ikke er rart men i stedet præget af konflikter?

Jeg har været gift med Brian i 17 år og sammen har vi to sjove, finurlige og betænksomme piger på 9 og 12 år. 

De er mine bedste med og modspillere. 


Med sorgen i bagagen

Sorg har jeg arbejdet med både privat og fagligt. 

Jeg valgte derfor i 2011 at blive uddannet sorgrådgiver og har sidenhen arbejdet med børn og familier i sorg. 

I 2019 valgte vi, at være hjemmehospice for min far, der var uhelbredelig syg af kræft. Vi har derfor som familie lært at leve med sygdom, at skulle tage afsked og ikke mindst at lære at leve videre. 

For mig er sorgen blevet en naturlig del af livet. Prisen for kærligheden - omend vi til tider ville ønske, at vi kunne undlade at betale og sende regningen til inkasso.

Det er derfor vigtigt, at vi kan vise vores børn, at vi kan lære at leve med sorgen og at de derved lærer, at de også kan.      

Jeg håber, at du vil finde viljen og vejen til sporarbejde, hvis livet har bragt dig ud af kurs.                                                          Hvad enten det er grundet sorg eller konflikter i familien. 

- Dorte fra Familiespor

Sporarbejde er en naturlig del af alle familiers liv. Sporarbejde er viljen til og ønsket om at ændre et mønster, som ikke er fordelagtig for dig og din familie. Vi må nemlig aldrig nøjes med når det gælder relationen til vores børn...